Danmarks største Skybrud

05.07.2011

Weekendens skybrud over hovedstadsområdet vil gå over i historien som en 100-års hændelse. I løbet af det meteorologiske lørdagsdøgn frem til søndag kl. 8.00 faldt 30-90 millimeter regn, et enkelt sted hele 135 mm svarende til to måneders normal nedbør på et døgn.

Tidligt søndag morgen opgraderede Maximum Service bemandingen i alle funktioner. I vores kundeservice registrerede vi det første døgn efter skybruddet næsten 200 skader, dobbelt så mange som i døgnet efter skybruddet 14. august i fjor, som var det værste i årevis. Den ekstreme vejrsituation overgår i styrke og ødelæggelser alt, hvad vi tidligere har oplevet.

På kort tid mobiliserede vi medarbejdere og materiel, og op mod 35 medarbejdere blev sat ind i den akutte indsats for at sikre mennesker og værdier. Indsatsen har mere end nogensinde tidligere måttet prioriteres benhårdt, og udelukkende kunder med direkte aftaler med Maximum Service eller via forsikringsselskaber er blevet serviceret.

I forhold til de menneskelige og materielle omkostninger, skybruddet har for boligejere og forretningsdrivende, er vore udfordringer overskuelige. Dog kan de færreste forestille sig, hvilket uvejr der bryder løs i også vore systemer.

Når vejrguderne er så uvenligt stemt, kan selv de bedste og mest trimmede systemer ikke klare presset. I branchen gør vi vores yderste for at sætte hjælpen ind, hvor behovet er størst – men der vil være ventetid. Som det allerede har været fremme i medier, vil det tage uger og måneder at slette sporene efter uvejrets hærgen.

Medarbejderne i Maximum Service har reageret hurtigt, professionelt og fleksibelt i den helt ekstraordinære situation, og mange har ændret ferieplaner for at være til rådighed. Vi har situationen under kontrol, har dannet os et overblik over skaderne og er i stand til at prioritere vores indsats. Men vi må bede alle om at vise tålmodighed, for dette vil tage tid.

Med venlig hilsen

Maximum Service


co2 neutralt

Skal vi tage en snak?

Indtast følgende: captcha

Nyt fra Maximum Service

Danmarks største SkybrudNy profilmateriale fra Maximum ServiceNy hjemmeside lanceret

Udvalgte referencer

Glade medarbejdere hverdag, med rengøringsservice fra Maximum Service....
... Læs mere

E-brev
Modtag vores E-brev online - gratis tips og tricks i din mailbox 4 gange om året.

co2 neutralt
7025 0224 - info@maximumservice.dk
ForsideRengøringEjendomsserviceVinduespoleringSkadeserviceFacility